Terapi & Personlig Udvikling
Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv på liv og arbejdsliv. Derfor tilbyder jeg også terapi, når problemerne er af mere privat karakter eller ved ønsket om personlig udvikling i arbejdsliv så vel som privatliv. I terapi vil vi komme ind på de personlige udfordringer, du står over for, som forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker.
Det kan fx være udfordringer i forbindelse med:
-
Tvivl og usikkerhed i forbindelse med vigtige valg
-
Stress
-
Lavt selvværd
-
Parforholdet
-
Kriser og begivenheder, der kan være svær at takle alene, såsom skilsmisse, dødsfald, eller andre større hændelser/livsændringer
Hvordan foregår det?
Ved første session hører jeg din historie, og vi får indkredset, hvad vi skal arbejde med og arbejde hen imod. Det vil også være her, hvor du i første omgang tager stilling til, om du tror på, at jeg kan være til gavn for dig. Jeg for min del tager stilling til, om jeg kan hjælpe dig. Dernæst taler vi om rammer for forløbet afhængigt af, hvad din problemstilling drejer sig om, og vi sætter møder i kalenderen. Undervejs gør vi status og tager stilling til det fortsatte forløb.
Samtaler hos mig består først og fremmest i at gå ind i en dialog, hvor du skal blive klogere på dig selv ved at få talt dine udfordringer igennem. Min rolle vil på den ene side være støttende og undersøgende og på den anden side udfordrende med henblik på at tilbyde nye perspektiver på din situation. Mit psykologfaglige udgangspunkt hviler på en narrativ og løsningsorienteret tilgang, kombineret med "kognitive" teknikker. 
Hvis det har din interesse, kan du få mere at vide om min tilgang i den første session.
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at tage kontakt på elisabeth@ungar.dk eller på telefon 5045 0595.
Privat
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
og modtag kvit og frit 5 gode råd til at tage din karriere op til revision.

"Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger altid selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os"
- Fernando Salvater
