Indsigt i personlige styrker og udfordringer
Erhvervspsykologisk testning giver mulighed for at sætte konkrete ord på mønstre i personligheden og/eller motivationen, som har betydning for din adfærd og dine relationer.
Den indsigt, man opnår gennem psykologisk testning, kan være en bekræftelse af personlige karakteristika eller værdier, der virker bekendte, så vel som en øjenåbner for personlige karakteristika, som man ikke tidligere har haft fokus på, men som kan være nyttige at forholde sig aktivt til.
Erhvervspsykologisk testning kan kort sagt bidrage til en direkte vej til større personlig afklaring over egne styrker og præferencer - og give konkret inspiration til handling og fremtidige valg. De videnskabeligt udviklede testrapporter og den efterfølgende personlige samtale giver dig et klarere billede af dine styrker og udviklingsområder og hjælper dig videre i din udvikling.
Hvad måler psykologiske test?
Der findes mange slags psykologiske test. De test, jeg udbyder, er alle videnskabeligt udviklet og gennemprøvede. Jeg arbejder både med personlighedstest og værdianalyser.
Personlighedstest
- sætter skarpt på dine individuelle træk, styrker og udviklingsområder. Den måler på forskellige dimensioner af din personlighed, der kan have betydning for din præstation i en given position – altså hvor du som person har dine styrker og udviklingsområder. En personlighedstest bruges som afklaringsredskab og dialogværktøj med det formål at sætte fokus på din unikke personlighed og den adfærd, der er knyttet til den.
Værdianalyse
- måler og tydeliggører dine underliggende værdier og drivkræfter. Det primære formål med denne type test er, at blive klogere på din indre motivation og dine præferencer. Testen måler det, der driver dig, og ikke dine styrker og svagheder. En motivationsanalyse giver mulighed for at undersøge, om der er overensstemmelse mellem dine værdier og den måde, du prioriterer dit arbejde og din tilværelse på.
Sådan foregår det
Erhvervspsykologisk testning er typisk en del af et udviklingsforløb i samarbejde med din leder. Undersøg evt. muligheden for at kombinere dit samtaleforløb med en test, eller for at tage en test alene med en tilbagemelding og opfølgende coaching.
Jeg tilbyder et testbatteri bestående af en række danske og internationale psykologiske test; inden for ledelse, karriere, personlighed og motivation. Testene kan fås i forskelligt omfang og med forskelligt fokus på fx karriere eller ledelse. Den psykologiske test vil gennem en dialog blive valgt ud fra dine specifikke afklarings- og udviklingsbehov og dit budget.
Testen tages på nettet, hvorefter der aftales et møde for testtilbagemelding og samtale. Når test skal bruges til udvikling over et længere samtaleforløb, kan det være en god idé at starte forløbet med en test, ideelt ved 1. eller 2. møde. Det giver mulighed for at følge op på og vende tilbage til resultaterne undervejs, hvor dette kunne være relevant. En test er et godt supplement til et samtaleforløb, men kan også købes alene. Denne pakke består af testrapport, testtilbagemelding på 1,5 time og en opfølgende samtale på 1,5 time (ca. 14 dage efter - eller efter behov).
Kontakt
For mere information om test og testpakker til dit behov, er du velkommen til at tage kontakt på elisabeth@ungar.dk eller på telefon 5045 0595.
Privat
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
og modtag kvit og frit 5 gode råd til at tage din karriere op til revision.

