Afskediget?
Som del af et evigt udviklende og dynamisk arbejdsmarked er man i risikozonen for at blive afskediget. I disse tider er der flere, der oplever dette på egen krop end for blot få år siden. For mange er en afskedigelse et ubehageligt møde med stabilitetens ophør - for andre en måske længe ventet forandring. Uanset hvad er en afskedigelse en forandring, som kan give anledning til eftertanke.
Ny vej efter afskedigelse
En afskedigelse er en afslutning, men også en åbning for nye muligheder. Den får dig til at løfte blikket og se dig omkring. Således kan et farvel til ét sted være en særlig chance for at stoppe op og tage et grundigt kig på dig selv, dine ønsker og din arbejdssituation.
Et samtaleforløb kan støtte dig i denne tid med forandring og hjælpe dig med at håndtere spørgsmål som: "Hvordan kommer jeg videre i mit arbejdsliv?" og "Hvad vil jeg egentlig med mit arbejdsliv?" Personlige samtaler er en mulighed for at komme dine styrker, dine interesser, dine værdier og dit potentiale nærmere i forhold til din karriere og dit liv som helhed.
Udbytte
Dit udbytte vil være større personlig afklaring - i forhold til afskedigelsen og i forhold til at komme videre i arbejdslivet. Du vil få bearbejdet situationen og få rettet dig ind på fremtidige mål så du lettere kan agere fremadrettet mod et nyt job. Erhvervspsykologiske samtaler er tænkt som et alternativ til, at du ”blot” genplaceres i nyt job (ved hjælp af fx en jobkonsulent). Personlige samtaler ved en erhvervspsykolog giver dig mulighed for at bearbejde en eventuel reaktion på afskedigelsen og for at sætte fokus på dine personlige præferencer og værdier i dit valg af fremtidig karriere.
Indhold
Et samtaleforløb i forbindelse med afskedigelse indeholder typisk følgende:
-
Selve afskedigelsen og eventuel reaktion
-
Personlige drivkræfter (mulighed for erhvervspsykologisk test)
-
Kompetencer og styrker (mulighed for erhvervspsykologisk test)
-
Jobsøgningsstrategier
-
Forberedelse til ansættelsessamtalen
-
Fremadrettet fokus på succes i det nye job
Sådan foregår det
Samtaler ved erhvervspsykolog i forbindelse med afskedigelse er typisk en del af en afskedigelsespakke. Undersøg evt. muligheden for at få et samtaleforløb fra din arbejdsplads. Du kan læse mere om pakker til virksomheden i forbindelse med afskedigelse her.
Møderne tilrettelægges individuelt og omhandler dine tanker om og ønsker for dit fremtidige arbejdsliv. Min arbejdsform går ud på at stille spørgsmål, der hjælper dig med afdække dine grundlæggende værdier, styrker og udfordringer, såvel som at konkret at hjælpe dig videre mod et nyt job. Som hjælp til at holde fokus vil vi i fællesskab opstille konkrete mål, du kan handle aktivt på.
Du kan supplere dit samtaleforløb med en personlighedstest, fx i forbindelse med værdiafklaring eller som en personprofil. Jeg er certificeret i en bred vifte af psykologiske testværktøjer, der kan tilpasses dine behov. Priser varierer afhængigt af hvilken test, du ønsker.
Kontakt
For en afskedigelsespakke der kunne passe dit behov, er du velkommen til at tage kontakt på elisabeth@ungar.dk eller på telefon 5045 0595.
Privat
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
og modtag kvit og frit 5 gode råd til at tage din karriere op til revision.

"Når en dør lukkes åbnes en anden".
- Alexander Graham Bell
