Indsigt i personlige styrker og udfordringer 

Erhvervspsykologisk testning giver mulighed for at sætte konkrete ord på mønstre i personligheden og/eller motivationen, som har betydning for en leders eller medarbejders handlinger og relationer.

Den indsigt, man opnår gennem psykologisk testning, kan være en bekræftelse af personlige karakteristika eller værdier, der virker bekendte, så vel som en øjenåbner for personlige karakteristika, som man ikke tidligere har haft fokus på, men som kan være nyttige at forholde sig aktivt til. 

 

Erhvervspsykologisk testning kan kort sagt bidrage til en direkte vej til større personlig afklaring om egne styrker og præferencer - og give konkret inspiration til handling og fremtidige valg. De videnskabeligt udvikledetestrapporter fremhæver styrker og udfordringer, og sammen med en personlig tilbagemelding hjælpes enkelte videre i hans eller hendes udvikling - eller evt. videre i en ansættelsesproces.

 

Hvad måler erhvervspsykologiske test?

Der findes mange forskellige test, der måler på forskellige ting. Nogle af de mest anvendte test måler på personlighed og værdier og kræver særlig certificering. Jeg er certificeret i en bred række test, der indkredser disse områder.

 

Personlighedstest

- sætter skarpt på individuelle træk, styrker og udviklingsområder. Disse måler således på forskellige dimensioner af personligheden, der kan have betydning for den enkeltes præstation i en given position. Disse bruges som afklaringsredskab og dialogværktøj med det formål at sætte fokus på personlige styrker og udviklingsområder.

 

Værdianalyser

- måler og tydeliggør underliggende værdier og drivkræfter. Selvom man godt kan tale personlighed ud fra en værdianalyse, er det primære formål at blive klogere på den indre motivation og drivkraft. Dette fokus på værdier og motivation giver mulighed for at undersøge, om der er overensstemmelse mellem personlige værdier og den måde, hvorpå man prioriterer sit arbejde og sit liv.

 

Hvornår bruge test?

Erhvervspsykologiske testværktøjer kan bl.a. bruges i forbindelse med:

  • Karriereudvikling

  • Lederudvikling

  • Rekruttering; assessment af kandidater

  • Personlig udvikling

  • Work-Life-Balance

 

Erhvervspsykologisk testning kan også bruges til at skabe en fælles referenceramme i en medarbejdergruppe, der ønsker at arbejde videre med deres individuelle profiler - sammen. 

 

Sådan foregår det

Jeg tilbyder et testbatteri bestående af en række danske og internationale erhvervspsykologiske test inden for ledelse, karriere, personlighed og motivation. Test kan fås i forskelligt omfang og med forskellige foci på fx ledelse eller karriere. Den rette test vil gennem en dialog blive valgt ud fra specifikke afklarings- og udviklingsbehov.

Testen tages på nettet, hvorefter der aftales et møde for testtilbagemelding og samtale. Når test skal bruges til udvikling over et længere samtaleforløb, kan det være en god idé at starte forløbet med en test, ideelt på 1. eller 2. møde. Det giver mulighed for at følge op på og vende tilbage til resultaterne undervejs, hvor dette kunne være relevant.
 

Test alene

En test er et godt supplement til et samtaleforløb, men kan også købes alene. I det tilfælde vil en test bestå af en testrapport, en testtilbagemelding på 1,5 time og en opfølgende samtale på 1,5 time (ca. 14 dage efter - eller efter behov).

Ved rekruttering vil processen bestå af et indledende møde med ansættelsesansvarlig, en testtilbagemelding og samtale med de(n) udvalgte kandidat(er) og et efterfølgende møde med ansættelsesudvalg eller –ansvarlig, hvor profilerne præsenteres og kandidaterne vurderes.

 

Kontakt

For mere information om test og testpakker til dit behov, er du velkommen til at tage kontakt på elisabeth@ungar.dk eller på telefon 5045 0595.