|
Virksomhedsordning
Mennesker i vækst - Virksomheder i vækst
Karrierecoaching tilbydes som virksomhedsordning til virksomheder, der ønsker at understøtte trivsel, engagement samt karrieremæssig og personlig udvikling blandt organisationens ledere og medarbejdere.
Udvikling
Som udviklingsredskab er Karrierecoaching en måde hvorpå, en virksomhed kan støtte sine ledere og medarbejdere i at opnå større trivsel, selvindsigt og handlekraft. Det være sig i situationer, hvor der skal træffes valg mellem karrieremuligheder i organisationen, i situationer hvor en større grad af balance mellem arbejdsliv og privattliv bestræbes, eller i situationer hvor den enkeltes styrker, svagheder og potentialer ønskes afdækket.
Karrierecoaching kan med fordel tilbydes i forbindelse med ønsket om mere trivsel, talentudvikling, lederudvikling eller ved ændringer i arbejdsvilkår eller -relationer, der har afgørende betydning for den enkelte. Det kan også være ved et generelt behov for afklaring hos den enkelte medarbejder i forhold til personlig karriere.
Ny vej efter afskedigelse
Karrierecoaching er ligeledes et tilbud om udvikling og afklaring i forbindelse med afskedigelse - som et led i at hjælpe medarbejderen ordentligt videre. Som virksomhed kan der være mange gode grunde til at tilbyde en afskediget medarbejder støtte i hans eller hendes vej videre i karrieren. At tilbyde karrierecoaching er en mulighed for at gøre dette. Det er en mulighed for, at give medarbejderen et rum til at takle forandringen og den ny situation og få støtte i til at se fremad og komme videre i arbedjdslivet.
Tilpassede ordninger
Jeg tilbyder individuelt tilpassede virksomhedsordninger - i forbindelse med udvikling så vel som afvikling - i form af forløb på fx 5 eller 10 coachingsessioner som en pakke til virksomhedens ledere og medarbejdere.
Forløbet kan suppleres med psykologiske testværktøjer med henblik på yderligere fordybelse og inspiration.
Med henblik på udvikling kan psykologisk testning kan også bruges til at skabe en fælles referenceramme i en medarbejdergruppe, der ønsker at arbejde videre med deres individuelle profiler - sammen.
En testpakke kan også købes alene. Denne består af udarbejdede rapport (-er), testtilbagemelding ved erhvervspsykolog og opfølgning. Se mere under menuen Psykologiske Testværktøjer.
Pakkerne tilpasses efter behov. Sessionerne kan ved ønsket herom afholdes på arbejdspladsen. Ellers afholdes de som udgangspunkt i mine lokaler på Valbygårdsvej 64A, 2500 valby.
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at tage kontakt på email: elisabeth@ungar.dk eller på tlf.: 26240498.
|