Karrierecoaching


 

 

Dream it - think it - do it

                        

Karrierecoaching er en coachingydelse med særligt fokus på karrieren, det personlige valg og det hele liv. Karrierecoaching omhandler typisk temaer som; jobtilfredshed, work-life-balance, ny karriere, lederudvikling, relationer, stress, forandringer og generelle overvejelser om næste skridt i arbejdslivet. Karrierecoaching fokuserer i høj grad på udvikling og vækst - både i forandringssituationer, som fx ved afskedigelse, og i rolige stunder hvor afklaring og udvikling er nødvendigt for at agere.

Udvikling

Karrierecoaching er en vej til større selvindsigt og bevidsthed omkring din aktuelle karrieresituation. Det er et rum til at opdage nye perspektiver på dit liv og arbejdsliv, opnå indblik i dine ressourcer samt styrke til at sætte og handle efter dine egne mål. Det handler overordnet om at få indsigt i, og fokus på, dine unikke styrker og potentialer og gå på opdagelse i dine interesser og ønsker for fremtiden.

Stress

Karrierecoaching kan også være en hjælp hvis arbejdslivet har været en oplevelse præget af stress og mistrivsel. Stress er en belastningstilstand der fx kan opstå, når omgivelsernes krav overstiger ens ressourcer eller når andre faktorer sætter pres på dine værdier og din trivsel. I karrierecoaching retter vi fokus på dine omgivelser og dine ressourcer samt mulighederne for at skabe trivsel. Gennem karrierecoaching har du både mulighed for at få talt om dine udfordringer på din arbejdsplads og få sat fokus på din trivsel. Du får støtte til at få indsigt dine stressorer, håndtere din situation og træffe nye beslutninger mod større trivsel.

Work-life-balance

Én måde at forebygge stress på kunne være, at være opmærksom på din egen work-life-balance. Work-life-balance handler om at prioritere mellem karriere og ambitioner på den ene side og fritid og/eller familie på den anden. I en tid hvor kløften mellem arbejde og fritid fortsat bliver mere udefinerbar og hvor man taler om "det grænseløse arbejde", kan dette være nogle vigtige overvejelser at gøre sig. Hvad er den rette balance  mellem arbejde og privatliv for dig?  I karrierecoaching får du støtte til at udfolde og udforske dit arbejdsliv, dine valg, dine værdier og muligheder, så du lettere kan prioritere, hvad der er vigtigt i dit liv og handle ud fra dette.

Afskedigelse

Er du blevet afskediget/fritstillet kan karrierecoahing være en hjælp til at komme nærmere en afklaring, der kan være nødvendig for dig for at komme videre. Se mere i menuen "afskediget".

Forløb og priser

Et coachingforløb varierer i længde (typisk 5-10 gange) og intensitet, afhængigt at dit behov. Den enkelte coaching session varer 1½ time, da dette giver ro og mulighed for at komme ordentligt omkring aktuelle emner.

Pris: 1500,- pr. time

Særligt tilbud ved forløb:

Coachingforløb, 5 sessioner a 1½ time: Kr. 9.999,-

Coachingforløb, 10 sesioner a 1½ time: Kr. 18.500,-

Frirum?

Bryd vanen og lad tankerne flyde i det fri. Et coachingforløb, men i naturen frem for på kontoret. Vi mødes ved hovedindgangen til Frederiksberg Have på Falkoner Allé og slutter samme sted.

Coaching forløb kan vælges som et ”rum i det fri” til samme pris. Andre parker/steder kan arrangeres, men vil evt. medfølge transportomkostninger.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at tage kontakt på mail elisabeth@ungar.dk eller på telefon 2624 0498

 

Erhvervspsykolog Elisabeth Ungar © 2010

www.ungar.dk

 

Erhvervspsykologisk Karrierecoaching er en hjælp til personlig afklaring og udvikling – både i rolige stunder med tid til eftertanke, såvel som i situationer præget af forandringer, såsom  afskedigelser, fratrædelser eller  omstruktureringer, hvor afklaring og valg er en nødvendighed. Det er en mulighed for at stoppe op og handle aktivt på din karriere og træffe de valg, der passer til din situation og dit liv.